more from
Echo Out Cph
We’ve updated our Terms of Use to reflect our new entity name and address. You can review the changes here.
We’ve updated our Terms of Use. You can review the changes here.

Syndende Engel - Angrende Dj​æ​vel

by Illusionisten

/
  • Streaming + Download

    Køb "Syndende Engel - Angrende Djævel" med Illusionisten digitalt her for 80,-

      80 DKK

     

1.
Introduktion 02:40
Introduktion Det er Illusionisten kendt som skæbne ændreren – - menneskekenderen – elskeren - sjæle henteren det er fællesnævneren den frelsende hævner – med de hævede næver det arrede væv og de blodige hænder Det er enspænderen - ingen kender - benspænerer der har smagt asfalt da han cyklede uden hænder Det er Buffalo soldaten uden Bob Marley dreadlocks ja Underdogg er horror core som Uncle Howie records Det er skizoen fra stenbroen der mistede troen i metroen kun en sidste zone fra sin endestation Jeg hvisker i mikrofonen ik til nogen specifikt for min lyrik er egentlig bare en del af mit eget egotrip det er fluen på væggen der skiller sig udenfor mængden der suger igennem på pinden ser den forsvinde Det er vendekåben med et gemt våben i trenchcoaten der går gennem tunnelen med åben ild for at ku se enden på den den usle taber der knuser tusinde hjerter udmærker sig i at se ting der ik burde være der ham der til tider tilbeder sig selv blasfemisk da han er bange for at alt andet vil ende patetisk Det er den vakkelvorne sammensvorne - næstøverst – i rangordnen behøver ik kampvogne - fører krig med tankestorme det er ærkeenglen Uriel det er Tinmanden det ingen anden end Mørkets Fyrste der byder op til kinddans Det er Illusionisten første vælger til kiste den triste bevidste knægt der kæmper til det sidste har intet at miste men alting er satset den grønne gren er visnet jeg orkede ik passe den Det er martyren med paraplyen på en sommerdag der afventer daggryets klarsyn om dommedag den sjældent kortfatted skumbag med boldbattet der opfattede tegnene på at regnen bare fortsatte den intetanende billedbemalende – lille dreng det er den himmelfaldne bindegale voksne mand det er den spinkle fyr det er tvivleren det er drømmeren det er det bitre dyr det skriveren det er dommeren... Det er brobyggeren ordstyreren – Det er storrygeren det er nedbryderen afbryderen – det er afrydderen det er den splittede maskebærer gemt i kulissen der nu har trukket sværdet - det er Illusionisten
2.
SYNDENDE ENGEL – ANGRENDE DJÆVEL Du tror vi elsker hinanden det er jeg næsten sikker på jeg ka mærk det på dine kærtegn der tigger mig om ik at gå og den måde du kigger på mig - selv når jeg kigger væk og på den måde din krop knuger min hver gang vi ligger tæt og jeg forfører dig med de smukke men tomme ord og løfter samt magiske timer med elskov til jorden ryster ik at forglemme alle de dårlige vaner og planer samt illusioner jeg skaber med de ordbilleder jeg maler du er tryllebundet af poeten der er gemt bag joggingtøjet selvom jeg aldrig blotter hvem jeg er for dit blottede øje men dit hjerte elsker mig og det piner din stolthed og mit ville’ elske dig hvis jeg havde haft et at gøre godt med Men jeg er en Syndende Engel en Angrende Djævel der flygter fra den smukke men dybt forrentede sjæl jeg er en Syndende Engel en Angrende Djævel der søger efter himlen mon jeg vandrer forgæves jeg er en Syndende Engel en Angrende Djævel du hvisker godnat til mig når jeg skriger godmorgen til månen jeg er en Syndende Engel en Angrende Djævel intet er for evigt og langt om længe forstår jeg grunden Gid vi ku elske så ville alt være så simpelt men djævlen i mig fortjener ik at være omkring de faldne engle Jeg hvisker dig skøn lyrik til søvnen stjæler billedet og sælger dig drømme for en slik og en tvivlsom sjæl for intet jeg misbruger de rigtige ord lover guld og grønne skove at vi har en solrig morgen ventende med fuglefløjt foroven jeg stjæler alt du ejer med simple strofer om håb og erstatter dit hjerte af guld med det korteste strå jeg samler de missede chancer de alle sidste tanker og mærker fantomsmerter fra der hjertet engang var udstiller mine mangler kort før lamperne slukker før endnu en engel fra himlen udånder i armene på mig Jeg åbner op åbenlyst på åben gade under den åbne himmels åbne skyer men det er åbenbart for sent for du åbner ik jeg bukkede under lod dig kom ind under skindet på mig jeg dåner forsvinder til et hemmeligt sted hvor ingen ka nå mig jeg håber på mit nummer er det næste nummer du råber og skåler med de andre der også er fanger af månens stråler jeg er tryllebundet af sort magi hekseri og sirenesang men falder sammen da jeg opdager vi ik længere falder sammen forgæves forsøger jeg at kysse liv i dit livløse legeme men der er stadig ingen trøst at hente det er så meningsløst at elske begge var vi strandet mellem helvede og den syvende himmel uden at vide du også var en angrende djævel samt en syndende engel Du er en Syndende Engel en Angrende Djævel der flygter fra den smukke men dybt forrentede sjæl jeg er en Syndende Engel en Angrende Djævel der søger efter himlen mon jeg vandrer forgæves Du er en Syndende Engel en Angrende Djævel du hvisker godnat til mig når jeg skriger godmorgen til månen jeg er en Syndende Engel en Angrende Djævel intet er for evigt og langt om længe forstår jeg grunden
3.
MørkeLeg 03:53
MørkeLeg Da jeg var en lille knægt fløj jeg væk på flyvende tæpper med mine usynlige venner uden at ha noget at styre efter dagdrømte om prinsesser og lygtemænd men om natten lå jeg gemt uden sengen med lyset tændt et rodet forskruet barn med et hovede i krig der flettede ord sammen der nu bor i kategorien poesi der kun lukkede op for sin beskyttende søster for når natten dukkede op ku end ik stjernerne trøst mig nogen mente det var min livlige fantasi – blandet med film som Freddy og den om Mickey og Malory min far frygtede for de fælder jeg ku falde i da ik engang hans røst kunne overdøve nattens skrig lægen kaldt det en form for epilepsi selvom det mindede lidt om tvangstanker jeg skælvede indeni min mor påstod at jeg var blev rørt af engle og gør det stadig uden at blinke trods den mørke himmel Jeg vil ikke være bange nej jeg vil ikke lade mig skræmme jeg lever med at det lever i mig forfølges af skygger der vokser og viser mig vej Da jeg blev lidt ældre smeltede tårerne om til tvivl stadig afskåret fra omverden og sortseer på livet var stadig søgende efter min plads ved bordet men gik også stadig sulten i seng når matchen var afgjort rystende hænder skæve tænder spinkelt legeme nede på de begge knæ for at ik miste sjælen sjældent elsket – for det virker omsonst jeg var en krøbling ik en søstjerne som Anthony and The Johnsons jeg var besat af smerten efterladt i natten først da jeg startede med rappen lyst øjnene bag starter cappen jeg fandt drømme så smukke jeg måtte røre dem men så lukkede jeg øjnene overrumplet af mørket druknede i glas sko alene uden Askepot var ude hvor jeg ik ku bunde uden at ha fundet en flaskepost jeg trak sværdet op af stenen men endt i en gabestok så jeg måtte skriv novemberregnen til dråberne lyste natten op Nu er jeg forgrædt overtræt klædt i kejserens nye klæder overhaler indenom uden at komme nogen steder – holder kursen men er langt fra på rette vej langt fra mit gamle jeg men begår de samme fejl på jagt efter kys der ka strejf mig på munden men er svejset til bunden kan kun ræk ud efter månen hidkalder tågen så alt forblir hemmeligt men bryder sammen og synger i regnen ligesom Gene Kelly pusher det jeg rummer selv de knuste stumper af af hjertets guldklumper så længe pulsen pumper og rusker tungsindet til jeg husker de onde ting jeg ser når jeg lusker rundt i det smukke måneskin og jeg er sikker på at det er mig som stjernerne blinker til så jeg springer på et ben efter himlen som en hinkesten og hvisker med engle - kun jeg selv ka skimte leger mørkeleg med livet til det viser mig himlen
4.
Jeg Er Din Mand (free) 03:32
JEG ER DIN MAND Jeg kan være den mur der beskytter din krop eller blot en bunke sten hvis du selv vil byg’ den op jeg ka være hver en tråd i det flyvende tæppe eller vis dig en drømmeverden helt uden at lette Jeg ka knuse mit hjerte til det fineste dust så du ka ta små doser af det og få vildeste rush - jeg kan gøre det helhjertet eller samle hele hjertet eller del hjertet du ka få det hele helt ærligt jeg ka hviske den poesi du længes efter høre og rører dig på den måde som du elsker at blie rørt jeg ka være djævlen i dig når lysten koger over og senere hjælpe din engle med at vogte når du sover jeg kan være den rebstige du bruger til at flygte og på samme tid den tryghed du ik vidste du stadig søgte jeg kan være et dumt svin jeg ka være en machomand en meget galant charlatan eller bare din mand Jeg kan være det sidste slag hvor håbet triumfere Jeg kan være dit hvide flag når du ik rummer mere jeg ka grib dig i armene når livet blir farligt jeg ka/ knib dig i armen når dine drømme blir til mareridt jeg være dit lys når du glemmes af solen vente ved enden eller hjælp dig sikkert over hængebroen jeg kan være en træmand eller en bombe af begær jeg kan svømme i dit farvand eller drukne mig der jeg ka være alt eller intet eller et sted imellem samt gælden til himlen for hjertet og sjælen jeg ka ta styringen eller være navigatør jeg ka holde igen gi slip eller lade det falde som før jeg ka være din drømmefyr mens også den du frygter jeg ka/ følg mine følelser hvis det virkelig er det du ønsker Jeg ka tilmed nøjes med at være din hemmelige elsker blandt tilfældige mennesker så længe jeg er den du elsker... så længe – hvor længe – for altid en evighed – et øjeblik – når du kan lige nu - hele natten – ved daggry et splitsekund – døgnet rundt –når du kan - for jeg er din mand
5.
Desillusioneret Var det ik for laget af make up og fake bling bling den lækre krop og D-cup push uppen havde hun ingenting hun har ingen job og inden længe ingen penge så hun gir hoved og røv - for at få i hoved og røv hun er den chick andre chicks ik vil hænge med hun vil ha det hele med – men hun føler ingen glæde en penthouse fisse når hun ik venter på flisen frysende med en discman der repeter Illusionisten Han sidder bagerst i både klassen og kantinen han er nederst på rangstigen - ingen har set ham smile han tar amfetemin og svampe og kokain og laver farlige bomber med terpentin og benzin han er overlegen når han først udfolder sig men holder sig gemt bag en trenchcoat hen af Columbine skræmmende tatoveringer pryder hans arme og han lytter til Illusionisten for jeg lytter til ham – føler det samme Hun er lige skredet fra sin elskede kæreste for hun fandt ham med en anden i deres eget soveværelse hendes stilletter knækkede midt på gadens brosten så nu er hendes knæskaller og håndflader blodige hun troede han var prinsen på den hvide hest selvom de stride tæsk overskyggede den blide sex midt i smerterusen blir hendes hjerte knust til tonerne af Illusionisten fra det nærmeste værtshus Han vågner op skrigende badet sved mareridtene er der stadigvæk - så han er stadig vred han husker stadig samtlige gange hans far knækkede ham tæsket ham svækkede ham vækkede ham og kneppede ham fordrukken og støjende med huller i undertrøjen i rummet ved siden af hans mor der bare lukkede øjnene han slukker sin smøg og kigger ned i afgrunden og da han springer kan man høre Illusionisten i baggrunden Hun har flyttet skole hun har været til psykolog hun har endda prøvet hypnose - intet har hjulpet endnu de har gjort det de ku men hun er stadig depri hun er ensom det er som om hun mangler et eller andet indeni grådkvalt ligger hun vågen hele natten uden selv at vide hvorfor hun egentlig er så weird og ked af det hun smider håndklædet i ringen - åbner sit håndled smiler lidt og glider væk til det sidste omkvæd
6.
TomRummet 04:18
TomRummet Jeg knuger de ord jeg vælger at misbruge i flæng med hovedet klistret til vinduet skulende fra skjulet åbenbart ubrugelig vil gerne være en anden men den faldne engel faldt igennem jeg faldt da jeg landede overmandet af regnen overvejede jeg at sande fejlene men man må ik lege med sandheden når man ser en anden i spejlet Jeg ser alle tegnene men er jeg egent til at greje dem leg med mit hjerte til du fordrejer det - det legende let jeg kender ik længere vejen hjem kun vejen væk men tømmer ønskebrønden for drømme - det er legende let jeg sigter perfekt men har undervurderet distancen brænder mine broer jeg tror jeg har overvurderet min chance men søger ly i hendes arme selvom det er flygtigt på jagt efter ”de levede lykkeligt” jeg ved det er ynkeligt tårerne presser på regnen falder omgående mens omtåget dybde bliver undskyldningen for tomrummet Jeg svæver ud i intet dagen går på hæld lader tusmørkets skygger danse med min sjæl jeg tømmer flasken bruger den som flaskepost før slaget tolv så jeg ik mister min askepot smilet er falsk jeg lader som om at alt er godt men ved hjertet er koldt når jeg lægger masken bort jeg skruer op for min genkendelige stemmes volume men ender med at skjule meningen i min hemmelige hule stjæler det jeg ska bruge og smider resterne fra mig bruger sorgen som respirator og tårerne til at forsvar mig men det virker så rigtigt og uventet vigtigt du ser den jeg er inderst inde som var jeg gennemsigtig undskyldende illusioner troner op omgående og fylder tomrummet med alt og intet i stop motion Elastikken springer sikkert men jeg springer vingerne er pantsat så jeg aner stadig ik hvor jeg lander mander mig op men blir overmandet af det indre barn fødderne slipper vindueskarmen – jeg sigter efter min engels arme lad os forsvinde sammen til sange af Jeff Buckley kys mig på kinden elsk mig i vinden og jeg gir et kongerige jeg erkender at jeg storforbruger af poesien uforventet fuldstændig forelsket men i utopi vil kæmp uendeligt for et øjeblik med tæthed hvor vi ka elske uendeligt mens skæbnen fører penslen men jeg skal næsten bryde sammen før du lytter før du bryder min sjæls dans med tusmørkets skygger fortsætter dog den håbefulde indre kamp båret af dig til jeg atter får mit eget vingefang vil undgå det uundgåelige jeg ved det er tåbeligt men hjertet er rummeligt så jeg sigter efter det uopnåelige
7.
Journal: 250682 Jeg spærrer mine øjne op gisper under iltmasken ser min nøgne krop være spændt fast til briksen jeg vågner i et kontrastløst underligt kammer et apparat er forbundet til min arm med gummislanger Mit syn forstyrres af et lysstofrør der blinker og en hyletone gør at jeg ik ka høre hvad jeg selv tænker ”Patienten er vågnet – påbegynd fase 1” jeg hører svage skridt der nærmer sig og mærker et stik et ansigt dukker op – det virker en smule bekendt ogs stemmen der siger ”Der er endelig liv i vores patient” jeg skriger forvirret imens han vifter med kontrakten men mister kontakten – da morfinen stjæler magten Min næseborer fyldes med stanken af smeltede hud når lige at se lazerboret før omgivelserne fader ud efterfulgt af skæret fra en skinnede skalpel det er vist det sidste jeg mindes før jeg igen falder hen... ”Påbegynd fase 2 – tjek patientens tilstand tjek om hans sind kan fungere med vores implant dobbelt tjek hans puls - tjek hans bevægelser tjek hans pupiller - husk tjek hans reflekser” De klistrer elektroder på mit kortklippede hoved og indkoder min reaktioner på indviklede Enigma koder de gir mig en sprøjte før de skifter mit drop ka ligs’ godt gi op for mescalinen pumper i min krop måske er det blot indbildning måske bare et mareridt måske er det bivirkningen fra da de genstartede min harddisk er det mon hypnose eller har jeg fået en psykose måske skulle jeg vent pænt på den fremmede læge diagnose min ben er lammede - det er det samme med min arme jeg ka høre lægerne larme – lidt længere nede af gangen jeg ved jeg blir overvåget – konstant nat og dag – håber det snart er overstået da jeg hører: ”Påbegynd fase3”... ”fase 3 sat i gang hold øje med EKG’en mere morfin, mescalin kom nu mere af det hele han sku nødig vågne op under denne undersøgelse lås døren så vi ik blir forstyrret - føler mig lidt døsig Et kontor har erstattet det kontrastløse lokale og et jakkesæt har erstattet de kridhvide kitler på bordet ligger journalen jeg forsøger at tale men det er som mit stemmebånd hele tiden svigter han siger ”alt hvad du tror du ved du savner passer ik det er bare en del af det teater som du helt selv skaber det billede du selv maler med så sikre penselstrøg” Han retter på sit tøj - rejser sig og tænder en smøg Han forsætter ”Hmm hvor skal jeg begynde Du har fx ik set solen eller hørt fuglene synge du har aldrig taget et skridt du har ik været uden for en dør du har praktisk talt ik levet - ingen vil græde når du dør alt hvad du mindes du har indprentet på nethinden er ting ingen kan finde en forklaring på hvorfor findes men vi har en teori nu ska vi bare bevis den vi tror nej vi ved at du er født til at være Illusionisten....”
8.
Den Første Sidste Dans Du siger jeg skal holde mig væk... at jeg ik skal tale til dig... at du ik vil kendes ved mig og ringer efter panserne men jeg blir nødt til at se dig så det gør jeg hver gang du kigger væk Langt fra afklaret - tæt på afdanket min ranglede krop kravler op af bagtrappen ser du afslappet retter på neglelakken ser regnen starte men har ingen regnfrakke mens afmagten fra åbenlyse bagtanker blanker indsigten i min håbløse fejlmargin det skramlede hjerte ligger på fejebakken det er jo bare dødvægt når vi ik må lege sammen min krop er skrøbelig som Mister Glas fucked skidt tilpas drugged på sprit og hash godt tilfreds med en sikker sidste plads det er mit store kollaps lidt hen af Vinnie Paz´ aben på ryggen har atter bidt sig fast det er ik den hvide prins nærmere det hvide trash smilet er falsk som en billig strippers dans selv kejserens nye klæder vil jeg sikkert ik ku pas´ åndsvagt prøver jeg at dutch solens stråler med de andre scumbags, goons og horeunger brænder broer under de blødende fodsåler og bruger store summer på mine sorte lunger jeg hungrer hemmeligt efter det gode du rummer uden at kende hverken navn eller telefon nummer men jeg elsker dig håber du tror på mig før solen slukker - og jorden går under Den første sidste dans vi går et skridt fortvivlet og vildledt i dit land vi kender ik til grænser ej heller til fornuft men danser dansen fuldt for at favne noget smukt den første sidste dans jeg går i hundene - går af helvedes til det ik dig - det er bare mig - det verdens ældste kliché men det ingen hemmelighed - jeg gør det her for jeg har været trist så længe at jeg er afhængig af elendighed det som en joint lige inden sengetid - det en nødvendighed når man vil glemme alt hvad man har gennemlevet så lad vær at tænke på hvad det kunne ende med ville bare væk og du kunne ik gi’ mig et gemmested så hvorfor bygge broer - fundamentet er for skrøbeligt og jeg stikker af så snart at lykken truer det for sent at vende bøtten nu hvor lejligheden er trang fordi at tavsheden er flyttet ind som ny beboer og min facade den har tykke mure, der ik’ kan gennembrydes af hverken mine venner eller psykologer for mange løse skruer forgæves løbeture føles som et maraton når hverdagen bliver tøsesur og jeg ik kendt for at kæmpe til det sidste jeg kendt for at være pænt egoistisk når det er sagt så er jeg næppe værd at samle på og du har steder du skal se - du har langt at gå jeg bare en af mange skæbner du møder hvor munden smiler mens sjælen den bløder hvor kærligheden den næsten er død og den sidste dans danser vi med slæbende fødder
9.
Stol På Mig 03:20
Stol På Mig Far se mig/ jeg helt fremme ved scenekanten ene mand din søn ingen anden end Tinmanden gir hele verden en del af sindet bag masken ogs selv når den klasker mig i fjæset med sin handske jeg har mistet troen vingerne er falske jeg må selv flyt bjerge hvis jeg vil se det bag dem mikser alverdens sprøjt med de mange lig i lasten selv når vandene står højt og stormen splitter masten i spids for skansen med en spidset lanse for de vil forhindre massen i at genfinde skatten kinddanser syndigt med engle midt om natten medkvinder om halsen vifter flasken slingrer i valsen må list på kanten til ingenmandslandet med svigt i tasken og en trang til del vandene med et ansigt der ik matcher det i passet med plaster på de blødende knæ og en sjæl der er satset Mor og Far/ drømmene er lige om hjørnet Vi skal bare lige sikkert gennem mørket går jorden under henter jeg den - tro på mig bare se på mig bed for mig - jeg lover I ka stol på mig Mor se mig/ nu cykler jeg uden hænder ogs selvom gud sender tegn om at vi er uvenner jeg fortsætter selvom vejen og broen ender selv når regnen truende fortæller at det er ude med mig gennem kulde efter guld gennem 1000 nætter slæber de robuste lænker selv når kursen ændres uforhindret jeg må huske det hun glemmer ogs selv når fruentimmeren ik vil være i stue med mig fuglene letter jeg blir og tuder med dig selv når vandstanden stiger og alle ruderne flækker gennem neu-clear vintre og mavesure skæbner jeg blir til rusen ender og skroget på skuden lækker jeg lusker tættere på det jeg selv udsletter før jeg beruset sjæler stjernernes kludetæpper jeg sulter efter dem jeg husker og elsker mens nuet prøver at skjul både slutning og rulletekster
10.
Kindkys & Kvælertag Vi ligger tæt kind mod kind når svampene kicker ind jeg lister blindt forsigtigt ind i hendes splittede sind forsvinder i hendes nethinder - nægter at stop op for jeg ved godt vi kun fletter finger fordi vi er fucked up jeg elsker når hun kommer forbi ryger lidt weed på mig iført en lang tweet frakke uden noget som helst indenunder og jeg lider under dette vidunders smukke smilehuller ogs’ selvom hun siger det er spritten der taster mit mobilnummer men havde det ik været for den ville hun sikkert ik vide af mig og sikkert ogs’ bide mærke alle de andre pigers bidemærker så vi sipper rom og gin - og puffer til vi går os seng og knepper til ”porn again” - lige til det bliver morgen igen vi elsker blandt de væltede flaskers ækle slatter temmelig taber men på samme tid også grundlaget for at hun vil ha mig hendes coke ellevetallerne matcher flot hendes blonde lingeri og diamanterne i hendes øjne er alt andet end simili det himmerige – midt i det helvede vi slippe fri det er et legitimt skjulested fra den virkelige verden vi lever i det er min medicin bestående af sex drugs og billig vin det er spild af hendes tid og ikke mindst det er spild af min det er en guillotine jeg render rundt med hovedet under armen blodsprængte øjne og hendes rosa farvede læbestift på kraven det er så forkert - og sikkert langt fra sandfærdighed men vi er afhængige af hinanden - hvad skal vi med sand kærlighed
11.
GIFT Jeg har det som en pose lort der snakker skidt pesemist men spiller smart sådan rasende ordekvilibrist presser mig selv op i et hjørne på et sortseende egotrip piller mit eget ned før jeg piller ved dit og når det er gjort er jeg klar på at flip men fortsætter selvmorderisk til spejlbilledet ik glor så trist skidtet snurrer hylekoret råber dramaqueen se de broer du har bygget ja de brænder fint nyder nedturen og smagen af virkelighed vil så gerne være glad men til jeg blir det blir jeg ved med den der selvfede selvmedlidenhed har for længst anerkendt det sådan det lettest at leve livet holder esserne tæt til kroppen testen skal nok komme så indtil den fester jeg med flokken messed up LMS'er forveksler tiden med klokken lever livet baglæns og sætter mig på skriveblokken knotten ogginok jeg blir nok aldrig voksen jeg knokler på cuts og buster fejlfrit i boksen så what the fuck det hele går jo nok og ærlig talt har livet aldrig været bedre for det pjok så hvad er der med mit brok er det forfængelighed er NB forelsket i egen elendighed nej jeg går bare hele vejen for at lede efter min fordrejede egocentriske menneskelighed Jeg tager min tid til at anerkende min depressive sides eksistens Jeg lader den bide og æder giften til jeg bliver resistens Vi lever så godt vi har det så rart i en verden af dollargrin hvor det er gratis at græde Jeg ser mig selv i spejlet nikker til den fremmede et skræmmende billede må sænk blikket med det samme for sent til at fortrænge eller undslippe skammen for brikkerne sir det hele når jeg lægger dem sammen jeg kravler op at et reb der brænder op nedefra med en abe på ryggen med mission at mislede mig har skeletter i skabet samt en blodig kedeldragt og de vedvarende mareridt er efterhånden begyndt at kede mig er ik kridthuset nok nærmere i kulkælderen godt beruset på gulvet med mærker fra hugtænder har mistet smilet så jeg ruller op igen og går tilbage til den fremmede kvinde i den fremmede dobbeltseng lykken lokker med sine forførende stoffer det skal åbenbart gå ned af bakke for det kører for mig tøserne jeg stalker har ik følelser for mig jeg blot en følelsesblotter som cuttere og forsøgsrotter flygter fra fortidens spøgelser og monstre og snaver med døden uden at vide hvad kyssene de koster en kryster en hustler jeg er den fødte taber men har hovedet på skriveblokken lige til øksen falder jeg lever på lånt tid og skylder for guldårerne samt det guldhjerte jeg stjal fra mit hjertes udkårne Amor ramte plet jeg ku ik dæk skudsårene så nu føler mig kun i live og kniven snitter pulsårerne Efter jobbet løsner jeg bæltet og burer mig inde og tager en omgang skyggeboksning med mine knuder derinde der er mange løse ender og følelser vi gemmer tomheden kan snige sig ind på dig som om den forsøger at sige Kom og dø lidt med mig Det er en fornemmelse for sne som frøken Smillas men hvis du kan mærk den på varme dage må du røbe det for det smitter kan føle det nogen gange selvom min kvinde er tæt på mig noget inde i mig griner indædt som om det forventer ekstra nummer ekstra hunger -rigeligt føde men intet for sjæl og sind gi mig balance nok så jeg kan føle mig hel igen Jeg er typen der siger for meget og røber min skrøbelige sider indtil jeg selv indser det og mærker en klump ca. hvor drøblen sidder så gi mig mundkurv på når jeg prædiker det blå kun du kan løft mig op af det når jeg træder i små selvhadende sko men lad det nu gå – krybene kradser men pyt jeg trasker videre for atter at få ro for nu passer jeg på med skærpet fokus og klarsyn så når tingene ramler sammen om ørene på mig og filmkulisserne græder og kulørerne drukner - står jeg klar med min lille sørgelige kuffert klar med min love i dag klar til aldrig at se os tilbage uanset hvad fanden det er på bekostning af men du kan ik flygt fra tomhedens gab så bare bliv ved med at tømme din sjæl din crusty abe
12.
Flaskens Bund Svalerne daler himlen den falder træerne falmer sammen med englenes latter tvinger sjatter ned på jagt efter rusen i kontakt med fornuften men magter ik at bruge den forskruet forgabt i et utopisk rod men jeg vikler mig ud igen med blodet fra kuglepennen men nu er jeg fuld igen langt fra mit fulde fem og du er ik glemt så vreden ulmer i mig som en hooligan gløden brænder ud om kap med at jeg bryder sammen mens du lytter til vores sange med din nye flamme mens gråden brænder om kap med spritten i halsen jeg knuger de sørgelige rester mens du pisser i asken intet var satset men jeg mistet en verden så nu priser jeg flasken for at lindre lidt på smerten øjnene brænder - tårerne prøver at sluk dem men jeg ka stadig se dig for mig så jeg tør ik luk dem Jeg ser det hele klart gennem flaskens bund Har ik brug sympati og syndsforladelse Jeg finder min ro på flaskens bund Når du ik er melodien jeg synger ballader til Jeg ser det helt klart gennem flaskens bund hvorfor det var du gik da jeg mistede fæstet Jeg finder mine svar på flaskens bund Tørrer mine våde øjne og bestiller den næste Panseren gir efter sanserne svigter blandt en masse ansigter med falske hensigter forhastede sigter jeg efter bardisken klart vissen på flugt fra fornuft og paradiset skriver stadig digte om alt det jeg troede vi havde sønderrevet og svigtet af Amors brigade splittet ad jeg bruger spritten som facade indadvendt befængt misbruger smittet af hadet ka stadig høre din stemme fortælle mig om verdens ende så jeg råber op som var stilheden min ærkefjende jeg teer mig selv om du sikkert ik ser mig må skære mig til blods for at være sikker på jeg lever må drukne mine dæmoner med ånden i glasset imens nattens illusioner udformer min maske natten blinker dødt til mig ligesom dukkeøjne slukker jointen choker i sandheden og drukner i løgnen Troen den mangler solen den brænder urolig og bange tramper jeg over broer i flammer gennem skolede rammer og de utro tanker efter ubrugelige rester og optopiske chancer mon du har glemt mig eller ka du ik kend mig er jeg blot et spøgelse - du ser lige igennem mig og når jeg ringer i min brandert fra barstolen og erkender jeg elsker dig er det altid efter klartonen men jeg ringer det sikkert og sikkert ogs senere og sikkert også i morgen ligetil dit nummer ik virker underbevæbnet med et sæt bævrende læber hævede næver det knuste hjerte og en sjæl der flæber synker længere ned med et bestemmelsessted langt fra sjælefred men skræmmende tæt på elendigheden prøver at kast masken - tonerne er falske men så længe musikken spiller er du den eneste’ jeg vil dans med
13.
Uriel 03:52
URIEL Jeg var bare en lille dreng første gang det slog mig alene i den silende regn blandt nattens illusioner jeg var ik den samme længere men ingen ville tro mig på nær min kærlige mor med hjertet af dimensioner hun betroede mig jeg var et himmelsendt englebarn og at inden var væk herfra havde jeg fået vingefanget hun mindede mig om at kærligheden ville finde’ mig og først da ville jeg kende ægte kærlighed indefra hvad den indebar af smutstiger og skillevej og hvorfor den pludselig ud af intet leger stilleleg hun så mig i øjnene og rørte’ ved mit sind hun tørrede min kinder og lovede at mørket ville forsvinde det var næsten som om hun læste mine tanker da hun hviskede der er ik noget som helst at være bange for ingen er perfekte alle mennesker har mangler og tør man elske andre kan man ende med at brænde sig Alt det hun sagde og alt det hun gjorde fik mig til at tro at jeg var sat på denne jord med en større mission men verden er så stor men min kærlige mor sagde mærk dig mine ord og som tiden går gir det hele mening nu forstår man det hele alt det der var så vigtigt ja som tiden går forstår jeg disse minder og springer ud af vinduet og spreder min vinger Hun sagde at man altid sku være en værdig vinder og at ærlige kvinder ogs stjæler hjerte og minder hun sagde jeg en dag vil’ nå til verdens ende og vil ku skelne mellem sjælevenner og ærkefjender hun sagde jeg sku vide at jeg var vitterligt elsket ogs selvom min tro på dette sikkert blir testet og lyt til hvad min far sagde for han vil’ jo mig det bedste og ik gå i barskabet men så grinte hun for det meste at jeg ik var som de fleste men helt speciel at jeg vil råb op den dag sandheden bliver tiet ihjel hun hviskede at jeg var en del af en større ting og at man ik altid sku spørge pænt men spark døren ind hun mindede mig om jeg ik måtte glemme at man dør og at jeg ik nødvendigvis sku frygte’ stemmerne jeg hørt hun lært mig at drukne smerterne i kunstværker hun har lært mig alt det er grunden til jeg er her Hun hviskede at ingen kunne pille ved skæbnen at jeg inderst inde mindede lidt om en af dem fra x-men hun sagde der var mere mellem himmel og jord mens hendes pegefinger vist mig hvor englene bor jeg betvivlede hendes ord men nænnede ik at sige det for jeg elskede hende ubetinget for at ha skænket mig livet hun lært mig at tilgive lært mig at ta chancer og forstå hvorfor jeg ik var helt som alle de andre de mærkelige tanker der overskred sin grænser og trak mig ned i sølet med anker om min ankler hun lært mig at tackle dagslyset og følelserne det tomme hjerte jeg afskyede og alle spøgelserne hun sagde jeg nok sku lede langt for en ligemand at jeg en var unik usleben prangende diamant at jeg ik sq være bange for præstens vievand jeg var bare en falden engel fanget i drengen Brian
14.
HIMLEN BLIR GRÅ Himlen blir grå natten falder på stjernerne tar over røber at du sover gid jeg var der eller gid du var her gid jeg var din igen gid du blev min igen for intet er det samme tiden er gået i stå himlen skifter farve ja himlen blir grå himlen blir grå nu himlen er grå Du kigger på mig med et blik så smukt at det næsten gør ondt du ved det er slut men nægter at gå glip af et enkelt sekund men billetten er for længe købt jeg ligger kneblet fast til skinnerne i et forsøg på at forsink toget der er lastet med vingerne stilheden siger det hele for alt andet er allerede blevet sagt jeg har udlevet livet og tabt som tak for hvad jeg har skabt det står klart at jeg forlader dig - men du kan ik hade mig du kan hverken redde mig eller stop giften i mig fra at sprede sig jeg må bryde stilheden med allersidste farvel - jeg kan ik yde mere - ka ik udskyde det har solgt min sjæl og alt andet til højestbydende jeg har set skriften på væggen men har pludselig svært ved tyde den så jeg flyder hen med de sidste ord drypper fra min fyldepen jeg danser i mørket mod lyset ført af væmmelige silhuetter du prøver at væk mig jeg ser ikke engang at du bevæger dine smukke læber samtlige tanker fordamper jeg famler efter det håndgribelige mærker et sidste kys før dødens virkning virkelig blir virkelig det er for sent nu alt alt for sent nu for himlen skifter farve ja himlen blir grå himlen blir grå Alt går i stå...

about

Introduktion
(B. Fensman, S. Hansen, S. Rodt)
Tekst & Vokal af Illusionisten
Produceret af Xeren
Ukulele af Sune Rodt

Syndende Engel - Angrende Djævel
(B. Fensman, M. S. Jørgensen)
Tekst & Vokal af Illusionisten
Produceret af Melancolia
Gæstevokal af Katja de Neergaard

MørkeLeg
(B. Fensman, M. S. Jørgensen)
Tekst & Vokal af Illusionisten
Produceret af Melancolia
Guitar af Sune Rodt
Gæstevokal af Kristina Renée Saugstrup

Jeg Er Din Mand
(B. Fensman, M. S. Jørgensen)
Tekst & Vokal af Illusionisten
Produceret af Melancolia

Desillusioneret
(B. Fensman, M. S. Jørgensen)
Tekst & Vokal af Illusionisten
Produceret af Melancolia

TomRummet
(B. Fensman, E. Thornhal)
Tekst & Vokal af Illusionisten
Produceret af Es
Gæstevokal af Ayo Krohn Mikkelsen

Journal #250682
(B. Fensman, B. Abana)
Tekst & Vokal af Illusionisten
Produceret af C.O.G

Den Første Sidste Dans
(B. Fensman, C. Kværndrup, S. Trzepacz, M. S. Jørgensen)
Tekst & Vokal af Illusionisten & M-Cnatet
Produceret af Melancolia
Trommer af Bertil Skov Jørgensen
Guitar af Sune Rodt

Stol På Mig
(B. Fensman, M. S. Jørgensen)
Tekst & Vokal af Illusionisten
Produceret af Melancolia

Kindkys & Kvælertag
(B. Fensman, M. S. Jørgensen)
Tekst & Vokal af Illusionisten
Produceret af Melancolia
Gæstevokal af Kristina Renée Saugstrup

Gift
(B. Fensman, N. Bødker, J. Dupont, J. Dreizig)
Tekst & Vokal af Illusionisten & DIalekten
Produceret af DJ30
Co Produceret af Chewbacca
Guitar af Sune Rodt

Flaskens Bund
(B. Fensman, L. Wittendorff)
Tekst & Vokal af Illusionisten
Produceret Af Lars Da Fari
Gæstevokal af Nota Bene

Uriel
(B. Fensman, J. Dupont, D. Jepsen)
Tekst & Vokal af Illusionisten
Produceret af Chewbacca
Co Produceret FlotteDavey

Himlen Bliver Grå
(B. Fensman, M. S. Jørgensen)
Tekst & Vokal af Illusionisten
Produceret af Melancolia
Gæstevokal af Ayo Krohn Mikkelsen & Julie Hjordt Jensen
Trommer af Bertil Skov Jørgensen

Billede af Illusionisten af Michel Winckler-krog
Cover af Bertil Skov Jørgensen

Alle sange er indspillet i Echo Out studiet

Alle sange er mixet & mastereret af Melancolia i Echo Out studiet

Executive producer Melancolia

credits

released March 18, 2011

license

all rights reserved

tags

about

Illusionisten Copenhagen, Denmark

contact / help

Contact Illusionisten

Streaming and
Download help

Redeem code

Report this album or account

If you like Illusionisten, you may also like: